Lidt for Bo Bedre interesserede

Efter utallige opfordringern fra især min søster, er her et par billeder af min lejlighed, som er en såkaldt three bedroom apartment på omtrent 120 kvadratmeter. Ja, der er god plads til gæster. Den ene side af stuen er indrette som spisestue, mens der er lænestol og sofa i tv hjørnet. Vinduerne i baggrunden på begge billeder, er dækket med jernestænger, så ubudne gæster ikke kan komme ind. Det er udgangen til den lille balkon.




























Fra køkkenet er der udgang til en større balkon, hvor jeg spiller lidt dart og nyder udsigten til naboen have.












Soveværelset er udstyrret med et moskitonet, som strengt taget ikke er nødvendigt, men det er rart at være på den sikre side. Alle møbler på nær kurvesofaen på balkonen, tv bordet og de små runde borde med glasplade, er fremstillet hos den lokale snedker i Kibera.

En anderledes hverdag i Kibera

På en fredag, hvor mine brødre og en god ven var til AC/DC koncert i København, kunne man godt reflektere lidt over tingenes tilstand. Jeg var hos dem i ånden og jeg tilsluttede hard disken og klikkede mig frem til de helt rigtige klassiske numre fra det legendariske australske band.

Ligeså opløftende og rørerende det er, at opleve glæden og taknemmeligheden hos mennesker, som har deltaget i et af de arrangementer, vi gennemfører for fx at oplyse dem om deres rettigheder samt myndighedernes forpligtigelser og ansvar overfor befolkningen, ligeså nedslående og demoraliserende er det at opleve myndighedspersoner misbruge deres magt for egen vindings skyld.

I min organisation, KCODA, holder vi staff meetings hver mandag og torsdag morgen, for at alle på kontoret kan have vished om, hvad der sker i organisationen. Under mødet i går blev en af min kolleger ringet op af Chief (den administrative chef ) for vores del af Kibera. Min kollega oplyste, at han sad i møde, men at han ville komme så snart det var forbi, hvilket ikke ville tage

lang tid. Kort tid efter modtog ham en sms med ordlyden: It's done.

Min kollega er også præst og har sin egen menighed. I forbindelse med den har han oprette en vuggestue med omkring 20 børn i alderen to månerer til to år og da der nu er så mange børn, er der opstået pladsmangel og det har været nødvendigt, at foretage en lille udbygning af det skur (efter vores normer kan man ikke kalde det et hus), som gør det ud for vuggestue. Tilbygningen, som faktisk blot var en forlængelse af bygningen på en meter, var foretaget af en lokal håndværker og var blevet færdigt dagen i forvejen. Nu viste det sig, at Chief havde ringet til den lokale politimester, som sendte fire betjente for at rive tilbygningen ned! De nåede at rive alt det ned, der var bygget op indendørs, inden der troppede så mange utilfreds brugere og naboer op, at betjentene fandt det klogest at fortrække. De nåede dog lige at give ordre til, at resten skulle rives ned af de lokale, som til gengæld lovede at møde betjentene med stenkast, hvis de kom igen.

Jeg snakkede med min rystede kollega, for at finde ud af årsagen til, at vores Chief havde taget dette skridt og spurgte, om der skulle have været søgt tilladelse til tilbygningen. ' Ja, det har vi gjort', var svaret. Ansøgningen var efter foreskrifterne stilet til Vice Chief, som også havde givet tilladelse. Det eneste som ikke var foretaget, var ifølge min kollega, at betale bestikkelse til Chief – en mand som jeg allerede har mødt flere gang og som kender min kollega personligt. Faktisk omtaler han os begge som hans friends og han er meget begejstret for de tiltag, som min partnerorganisation, KCODA, har foretaget indenfor oplysning om rettigheder og antikorruption.

Min kollega samt en journalist fra Kibera Journal, som udgives af KCODA, og jeg gik hen til vuggestuen for at besigtige skaderne og jeg fotograferede ødelæggelserne. Nu går overvejelserne på, om det er fornuftigt at omtale hændelsen i Kibera Journal, eller om vi er bedre tjent med at lægge låg på sagen. Hvorom alting er, viser sagen en problemstilling, som man ofte står overfor her. Det er givet, at Chief ikke er istand til, at gennemgøre de pligter, der er blevet pålagt ham af regeringen med de få midler, som er ham tildelt (eller som når frem til ham) og dertil er han åbenbart af den opfattelse, at han frit kan supplere sin lave, ved at kræve betaling for ydelser, han er udpeget af regeringen til at yde beflokningen i Kibera.

Hvordan ændre man på den slags i et samfund, hvor nogle finder, at korruption er den naturligste ting i verden og ikke ser noget forkert deri? Dette samfund har en tradition for korruption. En korruption som findes i alle samfundslag og som forværres fra år til år. De ting som vi derhjemme tage for givet, fordi 'det er noget det offentlige klarer' varetages her i stor udstrækning af organisationer som UNICEF, Røde Kors, Læger uden Grænser og nå ja, Mellemfolkeligt Samvirke. Der er utallige NGO'er i Kibera og endnu flere små lokale organisationer, hvoraf de fleste opstår og forgår inden for det første år og uden at have udrette ret meget.

I 2008 var Danmark verdens mindst korrupte land. Kenya er nummer 147 på samme liste.

Et par gode skud fra Lake Nakuru National Park

Vandbukken er overraskende nysgerrig, eftersom den efter sigende er et af de mest sky dyr i Østafrika.



Næsehornet blev vækket midt i middagsluren og efter et par tilløb eller tre, blev den endelig enig med sig selv om, at den godt gad at smadre en Toyota Rav4. Så jeg smed hurtigt kameraet, startede og kørte væk. Rangerne havde spottet faren og holdt sig parat kort derfra. (Se også videoen).



Marabustorken lader sig ikke gå på af noget som helst.

(Lidt for) tæt på næsehornene i Kenya

Næsehornet uden for billedet til venstre for moren og ungen, er årsagen til at vi pludseligt får travlt.