Markante kontraster

Sådan en lørdag eftermiddag hvor man sidder og glæder sig til aftenens svensker-kamp, som det måske lykkes at få frem på en computerskærm, kan jo også bruges til at reflektere lidt over tingenes tilstand. Jeg er nu godt i gang med mit andet halvår her i Nairobi og der har været meget at lære og ikke mindst vænne sig til. Samtidig med at tiden er fløjet afsted.

At vænne sig til er ikke det samme som acceptere, men de ting som berørte en dybt for et halvt år siden, synes måske ikke ligeså grælle og frygtelige nu. De når ikke lige så langt ind som i starten, da jeg var ny og grøn. Det er sikkert en nødvendig forsvarsmekanisme for at klare sig her, at man ikke lader sig gå alt for meget på af dagligdagens uretfærdigheder og menneskelige ulykker. For dem er der i sandhed nok af. Af og til oplever jeg ting, som er så åbenbart tåbelige og lodret forkerte, at den eneste måde at 'klare' dem på er at trække på smilebåndet eller le af det. En taktik der i øvrigt er meget og ofte brugt af kenyanerne selv.

Der er mure og indhegninger overalt, ligesom der er vagtkorps - om natten med glammende hunde, for at sikre de få der har mere end det store flertal. Meget få har meget mere. Det kan man godt tænke lidt over en lørdag eftermiddag, hvor man venter på at svensken forhåbentlig får en på sinkadusen.